Ny måling: Lidegaard og Radikale får bedste måling i årevis

Martin Lidegaard (RV) vil rigtig gerne ind i magtens centrum. Radikale Venstres politiske leder har i løbet af valgkampen gentaget, at partiets ambition er at blive en del af en kommende regering. En ny måling sender nu partiet tættere på regeringskontorerne.