John Hansen har mistet al tillid til TV 2, der kommer med »så mange falske påstande«, at han bliver nødt til at gå rettens vej. Han stævner derfor tv-stationen for injurier og bagvaskelse efter nyt »Operation X«-program. Hos TV 2 tager man udmeldingen med ro. For tv-stationens arbejde er solidt, lyder det fra redaktionschef.